Den 6. januar 2015 startede vores tur til Nicaragua. Vi havde gjort os mange overvejelser over, hvordan vi skulle komme derover. Vi var dog fast besluttet på at tage til det bryllup, vi var inviteret til i San Juan del Sur i Nicaragua.
Efter lang tids søgen efter den bedste flybillet, bestemte vi os for at flyve med Delta Airline. Vi fløj fra Ålborg over Amsterdam til Atlanta i USA. Som sædvanlig tog det lang tid at komme ind i USA, selv om vi ikke skulle opholde os i landet, men videre til Managua i Nicaragua med det samme. Turen tog 24 timer i alt. Da vi landede i Managua blev vi hentet af en taxa, som kørte os til San Juan del Sur. Det tog 2,5 time og kostede 100 dollars. Det må man sige var billligt, og der blev serveret kolde øl i taxaen:-) Den lange flyvetur tur/retur kostede ca 9000 kr pr person. Perfekt flyvning både frem og tilbage uden forsinkelser.
Vi ankom til Managua om aftenen og vi anede intet om, hvor vi befandt os før næste morgen. Vi vågnede til gengæld op med en udsigt, der var ikke mindre end fantastisk.
Det hus, min bror havde lejet til os, lå lidt højt oppe og inde i en bugt. Vi kunne altså se bugten og videre ud over Stillehavet. Et vidunderligt syn, som vi nød i 14 dage. Selve huset var i 3 etager og min bror og hans kæreste og Einar og jeg boede på 1. sal med udgang til egen terrasse. På 2. etage boede det par, der ejede huset. Det var en datter til Rosa, som vi skulle til bryllup på. Rosa skulle giftes med min brors kammerat John. I stuen var der også værelser, som vi havde lejet, da min brors datter Brittany skulle med til brylluppet. I stuen var der ligeledes køkken og åben spisestue. Nicaragua er et land, hvor man ikke behøver en dør for at holde på varmen. Der er altid varmt. I de 2,5 uge vi var der, var der ikke under 24 grader, men heller ikke over 30 grader. Altså perfekt vejr med en brise, der til tider nærmere sig storm.
Huset hed Casa del Soul. Man kan leje hele huset, eller man kan leje et enkelt værelse. Man skal dog helst have en bil for at bo der, da det er langt ude, men fantastisk dejligt og stille.
Vejene i Nicaragua er et kapitel for sig. Der er nogle enkelte hovedveje på tværs i landet, der er asfalterede. Man skal alligevel passe meget på, for langs siderne af vejene græsser køer. geder, får, heste og høns. Disse har frit adgang ud på vejen. Mellem scootere, personbiler og lastbiler kører der hestevogne og vogne med stude.
Alle andre veje er grusveje, eller mange af dem er hulveje. Der er dybe huller og enorme stigninger i landskabet. Man kan ikke komme rundt uden en firehjulstrækker.
Billedet viser den vej Rosa boede på. Toyotaen er den bil, vi havde lejet.
Grunden til at vi valgte Nicaragua, var som tidligere nævnt, at vi skulle til bryllup. Det viste sig at være en kæmpe oplevelse. Det var en brudgom på 72, og bruden var midt i 50'erne. Det var så romantisk, at det er svært at beskrive. Selve vielsen forgik nede på stranden. Brudens 3 døtre var brudepiger, og et barnebarn bar ringene. Brudepiger og ringbærer kom først ned på stranden. Herefter fulgte bruden med sin far, og efter dem kom det mest fantastiske orkester, der spillede og sang. I medens vielsen foregik, gik solen ned ude over Stillehavet.
Resten af festen foregik på en restaurant lige ved siden af. Der var lavet en scene og et dansegulv nede på stranden, og middagen foregik i restauranten. Der blev danset brudevals, spist bryllupskage, skålet og spist middag. Alt dette foregik rimelig hurtigt. Det handlede om at komme til at feste, danse og more sig. Vi har en gang været til bryllup i Mexico. Det var det samme en 4-retters menu på en time og så dans og sjov i 7 timer. Meget anderledes end vores middag i 7 timer og dans i en...
Vi var også så heldige at blive inviteret til Rosas søns 23 års fødselsdag. Der var pyntet op med balloner, og det professionelle diskotek spillede højt musik hele aftenen. Her var det også dansen, der var det centrale. Det er ikke så nemt at danse, da det er spanske rytmer, og dansetrinene er samba og vrikken med hofterne.
Maden i Nicaragua minder meget om maden i Mexico. Morgenmaden bestod altid af frisk frugt, ris og bønner, æg, salsa, kartofler og tortillas. Til at slutte morgenmaden af på, var der bananpandekager. Vi var så heldige, at der kom en ung pige til vores hus hver morgen og lavede morgenmad til os. Det var Rosas svigerdatter. En sød pige, som jeg kom til at holde meget af. Jeg var med i køkkenet og lærte at lave hjemmelavede tortillas mm. Hun kunne kun spansk, men det er utroligt, hvor let man alligevel kan kommunikere.
Vi spiste næsten fisk og skaldyr hver dag. Vi købte fisk på markedet. De havde alle mulige former for spændende fisk. Vi købte tit mahi-mahi, der er en varmtvandsfisk. Den smager fantastisk.
Vi lavede den på grillen med hvidløg.
En dag købte vi også red snapper og lavede på grillen. Det smagte også helt fantastisk.
Store hummerhaler var også på menuen et par gange. Vi skar dem op i ryggen og tog kødet op af skallen, inden vi lagde dem på grillen. Smeltet smør gjorde sit til, at det smagte særdeles godt.
Vi spiste selvfølgelig også på restaurant mange gange, men for det meste blev det til fisk og skaldyr for mit vedkommende. Den næstsidste aften skulle vi prøve en bøf, men nej det smagte ikke godt.
En af mine favoritter var fishtacos. Dejlig let måltid, der smagte godt.
Af drikkevarer fik vi mest hvidvin og Tona. En dejlig øl, der smagte som Corona.
San Juan del Sur er en af Nicaraguas mest turistede byer. Turisterne er unge mennesker på jordomrejse eller surferferie. Det kan man godt forstå, for man kan virkelig leve billigt, hvis man bor på et hostel i byen. Maden er ligeledes billig. Man kan køre med bur eller taxa, hvis man skal op til de gode surferstande nord for byen.
Når man står på stranden i San Juan del Sur og kigger mod nord, kan man se en Jesus - figur på topppen af et bjerg. Vi boede i øvrigt bag dette bjerg, så vi så altid Jesus fra ryggen... En dag gik vi op til Jesus. En hård tur, men en fantastisk udsigt ventede os. Vi kunne se ned over byen og langt op langs kysten. Jesus - figuren var 24 meter høj. Den i Rio Brasilien er 30 meter.
Vi havde en dag, hvor turen gik op til standene nord for byen. Fantastik hav og natur, men meget ufremkommeligt. Vi besøgte 3 stande nord for byen, playa Nascolo, playa Maderas og playa Masella. Playa Maderas var perfekt til surfing, og derfor var der også fyldt med surfere. Det var som at blive sat tilbage i tid. Lidt hippieagtigt og mange afslappede unge mennesker, der ikke så ud til at have lyst til nogen sinde at forlade stedet.
En anden tur gik sydpå til El Coca Beach. En kæmpe strand uden mennesker. Playa El Coco er meget tæt på Costa Rica. Vi gik en tur og badede i havet. Min bror blev desværre stukket af en stingray. På dansk hedder det vist en pilrokke. Pilrokken har en barberbladskarp pig på halen, der er overtrukket med giftig slim. Han trådte på den og derved skete det. Behandlingen var at sidde med foden i varmt vand en time. Det nød strandrestauranten godt af, for tiden skulle jo gå med noget. Jeg ved ikke om den flaske rom, der blev købt, hjalp på smerterne, men de fortog sig i alt fald.
Granada var den første by på det amerikanske fastland, som spaniolerne anlagde. Byen var handelscentrum i Centralamerika. Denne by skulle vi sevfølgelig også besøge. Det var en flot by med en park i centrum og en særdeles storslået katedral.
Desuden besøgte vi markedet og La Calzada - gaden med de mange fortovsrestauranter.
Efter 14 dejlige afslappende dage i San Juan del Sur pakkede vi bilen med vores bagage og kørte mod nord op til Nicaraguas næststørste by Leon. Vi besøgte igen katedralen, som var endnu flottere end den i Granada. Vi vandrede rundt på markedet og i små butikker. En by hvor man virkelig følte sig sat mange år tilbage i tid. Vi overnattede i byen før vi næste dag kørte mod nord til Chinandega og videre ud til havnen ved Corinto. Havnen var svær at komme ud til, da alt var indhegnet. En stor havn med masse af Mærsk containere. Vi fandt adgang til stranden og iagttog masse af små både, der kom ind med fisk af enhver art.
Her på billedet er det en eller anden form for haj, der blev parteret og flået nede på stranden. En anden mand kom med en kæmpe blæksprutte. Vi kunne desværre ikke købe flere fisk, da vores tid med hus og grill var slut.
Det var sjovt at se forskellen mellem nord og syd Nicaragua. Mod nord dyrkede man sukkerrør, peanuts, ris mm, og der var lidt industri. Det havde vi ikke set mod syd.
På vores tur til hovedstaden Managua kom vi forbi adskillige vulkaner. Det kunne have været sjovt at bestige en, men det gjorde vi ikke. Det er dog et fantastisk syn, når man ser en vulkan med dens karakteristiske facon.
Den sidste aften overnattede vi på Best Western hotellet lige over for lufthavnen i Managua. Vi skulle forlade hotellet klokken 7 om morgenen. Vi sagde farvel til min bror og hans kæreste. De skulle fortætte med en tur op i kaffeplantagerne og derefter med en lille flyver til Corn Island, hvor de skulle blive nogle dage, inden turen gik tilbage til Chicago.
Vores tur har været uforglemmelig. Jeg har beskrevet nogle af de oplevelser, vi har haft. Jeg har slet ikke været inde på naturen. Vi så pelikaner i læssevis, papegøjer og mange andre farvestrålende fugle og sommerfugle. Vi så aber, der levede frit ude i naturen og selvfølgelig så vi også et hav af forskellige firben.
Nicaragua kan varmt anbefales som rejsemål. Det er også med at komme afsted for om nogle år, er det nok samme prisniveau som Costa Rica.
