søndag den 13. november 2016

Chilipasta

De sidste røde chilier fra drivhuset lavede jeg i chilipasta. 
For mig er det sværeste at gøre chilierne rene, da det generer mine hænder og jeg får hoste af det. Jeg bruger derfor plastikhandsker. Hosten er der ikke noget at gøre ved. 
Chilierne vaskes og hakkes fint, blendes. 


Jeg brugte ca 500g røde chilier. 
1/2 dl æblecidereddike
1/2 dl vand
1/2 spsk salt
1/2 spsk rørsukker
1/2 dl olivenolie

Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges i ca 20 min. 
Pastaen hældes på skoldede glas, og der hældes olivenolie over, så det dækker. 


Gratineret sweet potatoes med spidskommen

Sweet potatoes er en ret, som vi er meget glade for i vores familie. Vi har lært at spise sweet potatoes hos min bror i USA. 

Jeg brugte
Ca 1/2 kg skrællede sweet potatoes
2 løg
2 hvidløg

Sweet potatoes skæres i tern og koges sammen med løg og hvidløg. Jeg har lige fået en dampovn, og dampede det i den, men det kan lige så godt koges i en gryde med vand. Koges i ca 20 min, og hæld derefter vandet fra. 

Blend sweet potatoes, løg og hvidløg. Tilsæt salt, peber og spidskommen. 

Kom mosen i et ildfast fad og kom cheddarost over mosen. 
Sæt fadet i ovnen, evt under grill, indtil osten er smeltet og taget lidt farve. 

Gratineret sweet potatoes kan serveres til mange forskellige kødretter. 


Kreolsk mørbrad med mangosalsa og sweet potatoes.

I aftes lavede jeg en hovedret, som jeg aldrig har prøvet at lave før. Krydderierne var anderledes. Jeg skulle bruge five spices, men det kunne jeg ikke skaffe her i byen, så jeg blandede selv krydderierne og mortede dem. Opskriften jeg tog udgangspunkt i, havde jeg fundet på http://go.tv2.dk/opskrifter/soul-food-creolsk-svinemoerbrad-mangosalsa-og-gratinerede-sweet-potatoes-med-spidskommen

Krydderblandingen, til at smøre de to mørbraden ind i, bestod af:

2 -3 stjerneanis, såvel skal som kerner mortes
1spsk fennikelfrø
1/2 spsk stødt kanel
1/2 spsk Cayennepeber
1 spsk paprika
1/2 spsk stødt nelliker
Salt
Peber

Alle krydderierne mortes og smøres på de afpudsede mørbrad. 
Lad kødet trække i køleskabet i nogle timer. 

Lav en mangosalsa af
2 mangoer i små tern
2 fintsnittede forårsløg
1/2 fed finthakket hvidløg
Finthakket frisk chili (jeg brugte 2 starfish chilier)
2 finthakkede tomater, hvor kernerne er taget ud
1 stor håndfuld mynte, finthakket
Saften af 1 citron
2 spsk sød chilliesauce

Bland alle ingredienser. 

Steg de to mørbrad på panden, og steg dem videre i ovnen i ca 10 min. 

Mørbraden skæres i tykke skiver, og mangosalsaen hældes over. 


Til retten serveres gratineret sweet potatoes. Se opskrift under tilbehør. 


Krabbesalat

I går aftes lavede jeg Krabbesalat af nogle krabber, som jeg havde i fryseren. Jeg pillede kødet ud af 7-8 rimelig store krabber.

Kødet blandede jeg i 1 dåse flødeost og tilsatte saften af 1 lime, klippet dild, salt og peber. 

Jeg arrangerede salaten på feldsalat og pyntede med dild. Til krabbesalaten serverede jeg et godt brød. 

Der er nok til forret til 8 personer.


tirsdag den 8. november 2016

Baby - syning

Der har også været i gang i symaskinen. Det her er, hvad jeg har lavet til vores lille barnebarn.








Der er også produceret nogle ting i patchwork:




Og nogle julegaver er der også lavet:






















Baby - strik

Vi er så heldige, at vi er blevet farmor og farfar d. 4.11 til en dejlig lille pige. Jeg har lavet en del ting til hende. Ja så meget, at jeg har afleveret det hver uge. Det ville virke for overvældende at aflevere det på en gang;)

Her er nogle af de strikkede ting:


Et svøb med hulmønster


Små filtede futter


Den mindste lille undertrøje/vest man kan forestille sig


Et helt sæt med trøje, bukser og hue


Fin lille kjole med hulmønster


Hue, vanter og krave med snoninger


En varm trøje med hætte

Der er en del mere. Det kommer senere:)







tirsdag den 11. oktober 2016

Coq au vin

Når man ikke kan få fat i en hanekylling, må man nøjes med en almindelig kylling. Selv med sådan en, smager retten fantastisk. 
Det er en rigtig god simreret til den kolde tid. Retten er lavet med inspiration fra Valdemarsro.dk.

Jeg brugte:
1 stor kylling eller 2 små. 

1 stykke bacon

1 bakke champignon
1 pose frosne perleløg

2 hakkede løg
4-6 gulerødder i tykke skiver
1/2 knoldselleri
2-3 spsk mel
4 stilke frisk timian
Laurbærblade
Persille
1 flaske rødvin. Tilsæt evt bouillon hvis ikke en flaske vin er nok

Kyllingen klippes i passende stykker, der steges i en stegegryde. Drysses med salt og peber. 


Kyllingestykkerne tages op, og grøntsagerne (løg, hvidløg, halvdelen af gulerødderne, knoldselleri) svitses i gryden. Melet drysses over grøntsagerne. Kyllingestykkerne lægges tilbage i gryden. Timian, laurbærblade, persille tilsættes sammen med rødvin.


Retten simrer i en god times tid. Imens laves nedenstående:

Baconen skæres i skiver og steges sprøde. 


Baconen tages op på et stykke køkkenrulle. I baconfedtet steges champignon og resten af gulerødderne. Tag gulerødder og champignon af panden. 

Perleløg, 1 spsk smør, 1 spsk sukker, 1/2 tsk salt og 1 dl vand kommes på panden, og det koges ind under omrøring, indtil løgene karamelliserer. Tag løgene af. Kog panden af i lidt væske fra gryden, og kom det tilbage i gryden. 



Efter kyllingestykkerne har kogt en god times tid, tages de op. Sovsen sies, og grøntsagerne kasseres. 
Sovsen koger evt lidt ind, inden den smages til med krydderier. 
Kyllingestykkerne lægges tilbage i gryden. 
Gulerødder, bacon, champignon og perleløg kommes i gryden, og det hele varmes godt igennem inden serveringen. 


Vi fik kogte ris som tilbehør, men retten smager også dejlig med kartoffelmos. 





Tomatsuppe

En gang imellem vrimler det med tomater i drivhuset, og jeg må finde måder at anvende dem på. En god måde at gøre dette på, er at lave en lækker italiensk tomatsuppe.  Jeg har taget udgangspunkt i en tomatsuppe på Italienskmad.com. 

Jeg brugte:

Olivenolie
6 hakkede løg
2 gulerødder skåret i skiver
3 fed hakkede hvidløg
11/2 kg hakkede tomater
1 lille dåse konc. tomatpure
4 dl bouillon 
3 stilke frisk timian
1 håndfuld frisk basilikum
Salt
Friskkværnet peber

2 dl fløde


Jeg kunne hente de fleste af ingredienserne i haven:)

Svits løg og gulerødder i olien. 
Tilsæt hvidløg.
Tilsæt tomater, pure og bouillon.
Tilsæt timian, basilikum, salt og peber. 
Lad suppen koge i ca 20 min. 
Blend suppen med en stavblender og hæld fløde i. 
Varm suppen godt igennem. 

Server suppen med en klat creme fraiche og hakket basilikum. 
Drys evt revet parmesan ost over den varme suppe. 


mandag den 10. oktober 2016

Fødselsdagsboller

Opskriften på disse gode Fødselsdagsboller har jeg i store træk taget fra Valdemarsro.

Jeg brugte

5 dl mælk
50 g gær
75 g smeltet smør
1 1/2 dl grahamsmel
Ca 10 dl hvedemel
1 1/2 tsk salt
6 spsk sukker 
1 1/2 tsk kardemomme

1 æg til at pensle med

Pynt: glasur og m&m´s eller andet fint farverigt krymmel eller som alm boller med smør

Lun mælken og rør gæren ud i den lune mælk.

Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Lad dejen  hæve.

Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Stil bollerne til hævning under et viskestykke, lad dem hæve i 30 minutter.

Pensl dem med et sammenpisket æg og sæt dem i ovnen ved 210 grader i omkring 10 minutter.

Lad dem køle af på en rist



Kagemand

Her hos os er en kagemand lavet af brunsvigerdej.

Jeg brugte

300g mel
30 g sukker
30 g smør
30 g gær
1/2 tsk salt
2 dl lunken mælk 

Gæren røres ud i den lunkne mælk. 
De øvrige ingredienser tilsættes. 
Lad dejen hæve, medens fyldet røres. 

Fyld:
100 g smør (blød)
100 g mørk farin
1 spk sirup

De tre ingredienser føres sammen. 

Form dejen som en kagemand. Kom fyld på, og lad den efterhæve, inden den bages ved 200 grader i ca 12 min. 


Kagemanden pyntes med slik

Kongelig hofdessert

Denne lagkageopskrift har jeg fra vores farmor. Hun var fantastisk til at lave lagkager, og netop opskriften på kongelig hofdessert er nem at lave, og den smager dejlig. 
Jeg bagte den til Einars fødselsdag. Desuden var der Fødselsdagsboller, kagemand og "sunde" småkager. Opskriften på småkagerne har jeg allerede på bloggen. De andre opskrifter vil jeg også samle her. 


Kongelig hofdessert:

200g Sukker
100g Smør
4 æggeblommer
100g Hvedemel
11/2 tsk bagepulver
4-5 spk mælk

Smør og sukker røres godt sammen. 
Tilsæt æggeblommerne. 
Kom mel, bagepulver og mælk i dejen. 

Dejen fordeles i 2 springforme. Jeg lagde bagepapir i springformene. 
Læg valnødder på dejen. 

Pisk 4 æggehvider, og kom 225 g sukker ved. 
Læg marengsen oven på dejen

Bag ved 175 grader i 45 min. 


Pisk 1/2 L piskefløde, og læg de to bunde sammen med fløden. 
Pynt med valnødder. 





søndag den 9. oktober 2016

Oksespidsbryst med peberrodssovs

En af mine livretter er oksespidsbryst med peberrodssovs. Det smager simpelhen bare så skønt. 
Desuden bliver der en dejlig suppe, som kan bruges til en eller anden suppe.


Kødet koges sammen med gulerødder, pastinak, porer, timian, laurbærblade, hvidløg, hele sorte peber og salt. Det skal koge i 2 til 3 timer, afhængig af kødets tykkelse. 

Efter kogetiden sies urterne fra, og suppen anvendes til sovsen. 

I haven har jeg peberrod. Der skal rimelig meget i sovsen, for at den smager af peberrod. Dog ikke så meget som der ses på billedet;) 


Sovsen er opbagt af smør og mel. Der tilsættes suppe og fløde. Til sidst smages sovsen til med salt, peber og peberrod. 


Til retten serveres kogte kartofler og grøntsager. 




Artiskok med rørt smør

I går aftes fik vi kogte artiskokker med rørt smør. Der var delte meninger om, hvor godt det smagte. Jeg synes dog, at det er utroligt lækkert. Det smager ikke af så meget, men det har en fin smag sammen med smørret. 
Vi har artiskokker i haven. Nogle af dem spiser vi, og andre lader vi blomstre. 


Stilken skæres af artiskokkerne. En gryde med vand sættes til at koge sammen med citronskiver og salt. Artiskokkerne lægges i og koger ca 20 min. 


Smør røres med creme fraiche, salt, peber og lidt citronsaft.

Bladene dyppes i smørret, og kødet bides af. 
Artiskokbunden spises ligeledes med smør. 



søndag den 2. oktober 2016

Barselsgave

Barselsgave til genboens lille datter:

En rangleblomst og en hund