torsdag den 8. oktober 2015

Tomatillo salsa verde

Vi har dyrket tomatilloer i år. Jeg såede frø i foråret, og jeg må sandelig sige, at der er kommet en kæmpe plante ud af det. Den ville have fyldt hele drivhuset, hvis den havde fået lov. Vi har beskåret den meget, men nok ikke nok, da den har brugt al energi til at vokse i stedet for at sætte tomatilloer. En af tomatilloplanterne plantede jeg udenfor. Den er ikke blevet så stor, men har til gengæld givet rigtig mange tomatilloer. 
Jeg har plukket alle, både modne og umodne, på en gang. 


Tag bladene af og skyl tomatilloerne godt. 


Til salsa verde har jeg brugt:

1 kg tomatilloer
4 fed hvidløg
2 løg
2 chilier
Salt
Saft af 4 lime

Pres saften af 4 lime ned i en gryde. 
Jeg brugte en minihakker til at hakke/blende hvidløg, løg, chilie og tomatilloer. Jeg hakkede det lidt groft. 
Alle ingredienserne hældes i gryden, og salsaen koges i ca 1/2 time. 


Salsa verde hældes på glas. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar