lørdag den 24. oktober 2015

Middag hos Brittany - marineret laks

I går aftes havde min niece inviteret til middag. Hun bor i Naperville vest for Chicago i en dejlig lejlighed. 
Vi fik først 2 appertizers. Forskellige kiks med 2 slags dip - en med aubergine og en med laks. Derefter fik vi marineret laks. Den kan laves i ovnen eller på grillen. Marinaden var super god. 

Marinaden bestod af:
1tsk Sesamolie
1 spsk sesamfrø
4 spsk Olivenolie
4 spsk Riseddike eller hvidvinseddike
2 spsk Soyasovs
Hakket Hvidløg ca 1 spsk
Hakket Ingefær ca 1 spsk
4 spsk Farin
1 spsk Honning
Hakket Forårsløg

Bland marinaden og mariner laksen i et døgn.


Til laksen fik vi quinoa med champignon og et eller andet grønt, som jeg ikke rigtig ved, hvad er, men man kunne godt bruge spinat, palmekål eller lignende. 
Kog quinoaen og steg champignon og kål sammen med krydderier. Tilsæt lidt bouillon og guinoaen. 


Til dessert fik vi en dejligt nøddetærte, som hun også selv havde lavet. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar