En dejlig salat, der er god at lave til gæster, da man kan forberede alle ingredienserne i forvejen og så bare blande dem, lige inden gæsterne kommer.
Ingredienser:
500 g rosenkål
1 - 2 dl perlebyg
1 pakke bacontern
fetaost - efter smag og behag
hasselnøddekerner eller andre nødder
blåbær
Dressing af olivenolie, citronsaft, lidt honning, flagesalt og friskkværnet peber.
Til denne salat skal rosenkålen skæres meget fint. Jeg brugte min grøntsagshakker til min Kitchenaid.
Perlebyggen koges efter brugsanvisningen på pakken. Kog endelig ikke i længere tid end angivet.
Baconen steges og drypper af på køkkenrulle
Fetaosten skæres i tern
Hasselnødderne steges på panden og den sorte skal gnides af. Der kan også anvendes andre nødder eller mandler.
Dressingen blandes og hældes over lige inden serveringen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar