torsdag den 14. august 2014

Cheesecake

Jeg har en opskrift på en cheesecake, som jeg har fået af min elskede moster Ruth. 
Jeg laver den tit, da man kan bruge mange forskellige slags bær. I opskriften er der brugt ribs. 
På kopien, som jeg har, står der "Kagen, der bages uden ovn". 
Den er super nem at lave og smager himmelsk. 



Bund:
200g Digestive kiks
50g groftmalede u-smuttede mandler
2 tsk vaniljesukker
100g smeltet smør

Kom kiksene i en plastikposer og rul dem.


Blend mandlerne.
Smelt smørret. 
Kom kiks, mandler og vaniljesukker i gryden til det smeltede smør. 
Rør sammen og tryk den derefter i en smurt springform. 
Sættes i køleskab, medens fyldet laves. 


Fyld:
7 blade husblas
1/4 l piskefløde
200g sukker
2 æggeblommer, pasteuriserede 
500g kvark 5 % 
Ca 300g ribs eller andre bær

Læg husblasen i koldt vand til udblødning. 
Pisk 11/2dl af fløden til flødeskum. 
Bland resten af fløden (1dl) i en gryde sammen med sukkeret. Dette bringes i kog under omrøring. 
Tag gryden af. 
Pisk æggeblommerne glat med lidt af flødeblandingen. Pisk derefter æggeblommerne i flødeblandingen. 
Tryk husblasen fri for vand og lad den smelte i ægge/flødeblandingen. Rør imens. 
Rør blandingen i flødeskummen og tilsæt kvark og bær. 


Sæt fyldet i køleskabet til det begynder at tykne. 
Fordel derefter massen i springformen over bunden.
Glat overfladen og sæt den i køleskabet til fyldet stivner helt. 

Ved servering løsnes springformen og kagen tages ud. 
Den pyntes med flødeskum og bær. 

Kagen kan holde i køleskabet i nogle dage. 
Jeg har også frosset en rest af kagen, og det gik fint. 
Jeg bruger tit kagen som afslutning på en frokost, og så serverer jeg kaffe til.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar