torsdag den 21. august 2014

Blomme/æblechutney

For mange år siden lavede jeg altid chutney af blommer og æbler. Vi havde nemlig både blomme- og æbletræer i haven. Nu har vi kun æbler, men jeg fik en masse blommer den anden dag af min søde kusine. Nu er tiden igen inde til at lave chutney. 



Jeg tog udgangspunkt i den grønne syltebog, men lavede lidt om på opskriften. Jeg kom bl.a. nogle af mine tomater og chilier i fra drivhuset.

Jeg brugte:
1 kg mørke blommer
400 g æbler
3 store løg
3 tomater
3 håndfulde rosiner
150g sukker
2,5 dl eddike
1 tsk allehånde
1 tsk ingefær - kan erstattes af frisk ingefær
Chilier- antallet er afhængig af hvor stærke de er. 
Salt



Stenene tages ud af blommerne, og æblerne skrælles og skæres i både. Løggene skæres i tern, og tomater skæres i tern. 
Blommer, æbler, løg og tomater koges i eddike sammen med sukker, chilier og krydderier i ca 45 minutter. 
Jeg blendede chutneyen. Det vil jeg ikke gøre næste gang. Jeg kan godt lide, at der er lidt struktur i chutneyen. 
Rosinerne tilsættes og koges med et stykke tid. 
Hældes på glas. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar