fredag den 11. juli 2014

Drivhus

Vores nye drivhus stortrives. Alt gror som besat i denne varme. 
Vi har valgt ikke at have så mange tomater og agurker, men alligevel er det sjovt at følge med i, når de vokser og sætter frugt. 
Vi har 2 bøftomater og en blommetomat. 3 forskellige agurker, en snackpeber, en almindelig peber og 3 forskellige chilier. Desuden har jeg fået 2 aubergine af min søde svigerdatter. 


Citrontræet fik jeg af min 7. klasse, da jeg stoppede på skolen. 

En ting jeg vil anbefale til drivhuset, men også til at stå på terrassen er chilien Chistmas. Den har jeg haft glæde af i mange år, hvor den har stået på terrassen og givet de flotteste chilier. Det er desuden en meget flot plante. Først kommer, der lilla blomster og derefter lilla chilier, der senere skifter farve til orangerød. Chilierne kan selvfølgelig spises. Planten kan overvintre, men det har jeg ikke haft held med. Det koster ikke ret meget at købe en ny hvert år. De kan fås på diverse plantemarkeder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar