fredag den 29. januar 2016

Fastelavnsboller med creme

Disse fastelavnsboller er nemme at lave, og de lykkes hver gang. Cremen løber ikke ud!
Jeg har forsøgt med mange forskellige udgaver af fastelavnsboller, men hver gang har halvdelen af fyldet været på bagepapiret i stedet for inden i bollerne. Jeg har opskriften fra et gammelt "Ude og hjemme".

Ingredienser:

Dej:
25 g gær
11/4 dl mælk
1 æg
1 tsk salt
50 g sukker
175 g smør
Ca 280 g hvedemel

Gæren smuldres i håndvarmt mælk. Der tilsættes æg, salt, sukker og smør, skåret i mindre stykker. 
Melet tilsættes lidt af gangen. Dejen skal være ret Lind. Den hæver til dobbelt størrelse. 
I mens laves cremen. 

Creme:
2 dl mælk
1 tsk vaniljesukker 
3 æggeblommer
25 g sukker
1 top tsk maizenamel 

Bring mælken i kog. 
Rør de øvrige ingredienser sammen. Mælken hældes i æggeblandingen, som hældes tilbage i gryden. mælke/æggeblandingen varmes under omrøring. Når cremen tykner, stilles den på køl. 

Del dejen i ca 16 boller. Bred hver boller ud og kom godt en tsk creme på. 


Fold dejen om cremen, og placer fastelavnsbollerne med sammenføjningerne nedad. 


Hæver ca 1 kvarter, og bages herefter i ca 15 min ved 200 grader. 

Pynt med glasur. 





tirsdag den 19. januar 2016

Thailandsk kød med basilikum

Som forret fik vi thailandske forårsruller. Det er der noget arbejde med at lave, så derfor skulle hovedretten være nem. Jeg fandt en opskrift på lavthaimad.dk. Den tog jeg udgangspunkt i. 
Jeg elsker basilikum og spinat, og da der var begge dele i denne opskrift, var valget ikke svært. Yderligere var den nem at lave. 

Ingredienser:

500 g hakket svinekød
3 spsk olie
3 hvidløg
1-2 chilier. Jeg brugte mine syltede jalapenos fra i sommers 
2 spsk fiskesovs
1 spsk Soyasovs
1 spsk rørsukker
Bladene af en basilikum plante
3 håndfulde frisk spinat
2 håndfulde grønne bønner
1/2-1 dl vand

Hvidløgene presses og svitses i olien. 
Kødet tilsættes og svitses til det har skiftet farve. 
Chilier, fiskesovs, soyasovs, rørsukker tilsættes. 
Det koger lidt ind, inden de skiveskårne bønner tilsættes. Det koger et par minutter, inden basilikum og spinat tilsættes. Retten serveres, lige så snart bladene er faldet lidt sammen. 


Til retten serveres ris og spejlæg.






Thailandske forårsruller

Jeg tror, at disse hjemmelavede forårsruller er de bedste forårsruller, man kan få. 
Det er lidt besværligt, da de helst skal laves lige inden, de skal spises. Fyldet kan med fordel laves dagen før, eller hvornår man lige har tid. 
Dejen har jeg købt i en asiatisk butik. 

Ingredienser:
500 g Hakket svinekød
1 håndfuld af 2 slags tørrede svampe 
1 dåse bambusskud i skiver
1 stor håndfuld glas- eller risnudler 
3 fed hvidløg
1 løg
2 groftrevne  gulerødder
Evt bønnespirer, men det havde jeg ikke. 
Salt
Peber
4-5 spsk Soyasovs
1 spsk sukker

Læg de tørrede vampe i varmt vand i mindst 1 time- gerne længere. 
Hæld kogende vand på nudlerne, og lad dem trække i vandet i nogle minutter.
Hak løg og hvidløg. 
Riv gulerødderne.


Kom lidt olie i en gryde og svits kød, løg, hvidløg og skiveskårne svampe i nogle minutter. Tilsæt gulerødder, bambusskud og nudler. Når alt er svitset godt, tilsættes krydderier og Soyasovs. Hvis der skal bønnespirer i, skal det være lige inden, fyldet er færdigt. 


Fyldet skal afkøles, inden forårsrullerne laves. 

Tag et stykke dej og kom 1-2 spsk fyld på. Rul dejen om fyldet til halvvejs oppe. 


Fold siderne godt ind. 


Kom sammenpisket æg på snippen, inden der rulles færdig. Rullearbejdet kan godt gøres noget tid inden stegningen.


Rullerne steges i rigeligt olie på panden. 


Forårsrullerne serveres med sød chilisovs og Soyasovs. De smager fantastiske. Vi fik dem som forret.








Spinatjuice

I dag lavede vi juice på spinat, persille, bladselleri, æbler, lime og ingefær. 


Dejlig frisk juice. 
Pulpen blev om aftenen anvendt sammen med oksefars og ris. Nem aftensmad:)

lørdag den 9. januar 2016

Fladbrød af pulpen

Man kan ikke lade være med at tænke på alt, det man smider væk (pulpen), når man laver juice. Det kan anvendes til mange ting. Jeg kan bedst forestille den pulp, der kommer af grønsagsjuicen, kan anvendes. Pulpen kan anvendes til brød, kødsovs, frikadeller osv.


En af julegaverne i år var denne bog


Der er opskriften på det fladbrød, jeg i dag bagte af pulpen på grønkålsjuice. Det er endda glutenfrit. 

Jeg brugte:

250 g grønsagspulp
1 spsk olivenolie
2 æg
75 g mandelmel
1 tsk salt
1/2 dl fintmalet hørfrø
1 dl vand

Hørfrøene kom jeg i den lille blender 


Alt blev blandet til en ensartet masse og fordelt på bagepapir. 


Brødet bages i ca 20 min ved 175 grader. 
Det bliver sødere, hvis man kommer hakkede rosiner, dadler, abrikoser, svesker i. Det kan så bruges som en form for sund kage. 




Tropejuice

Et stort hit var denne juice, som jeg vil kalde en tropejuice, da den får en til at tænke på varmere himmelstrøg.


Vi brugte:

1 lille eller 1/2 ananas
2 mangoer
4 appelsiner
1/2 grapefrugt 
8 gulerødder

Pære/fennikeljuice

I dag stod den på en juice med pære og fennikel. Den smagte meget bedre end ventet. 



Vi brugte:

1/2 fennikel
5 pærer
1 lime


fredag den 8. januar 2016

Ananas/appelsinjuice

Denne juice minder om en almindelig morgenjuice. 


Vi brugte:

1 ananas eller 1/2 stor
6 appelsiner
1/2 citron
6 gulerødder
3 æbler

Tag skralden af ananas og appelsiner 


Granatæblejuice

Fantastisk sød og dejlig smag giver granatæbler. Vi tog alle bærrene ud af granatæblet, og det er et stort arbejde. Jeg er sikker på, at det ikke er nødvendigt, det er nok at tage skralden af. 


Vi brugte:

1 granatæble
1/4 fennikel
En håndfuld blade fra mynte
2 æbler

Og selvfølgelig isterninger

Rødbedejuice


Rødbeder giver den flotteste røde farve, men man skal passe på ikke at bruge for meget, da det godt kan smage lidt jordet. Appelsiner ophæver dog denne smag lidt. 

Vi brugte:

1 lille eller 1/2 stor rødbede
5 gulerødder
3 appelsiner
3 æbler

Jeg skrællede appelsinerne. 
Husk at juicen skal være kold ved serveringen. 

Persillejuice


En dag var der bredbladet persille til 5 kr i kurven "Red varen" i Brugsen. Jeg tænkte, at det også måtte smage godt i en juice. Det gjorde det:)

Vi brugte:

En bakke bredbladet persille
1/4 fennikel
4 æbler
1/2 citron

Det er vigtigt, at sådan en juice er kold, så det er en god ide med isterninger.

Grønkålsjuice

Man føler sig i den grad sund, når man drikker grønkålsjuice, og så smager det dejligt. 


Vi brugte:

Ca 200 g skyllet og ribbet grønkål
4 æbler
1 citron
4 gulerødder
1 lille stykke ingefær

Det er ikke nødvendigt at skrælle gulerødder og æbler. De skal bare vaskes godt. Jeg bruger helst økologisk grønt og frugt. Æblerne deles i kvarte og stilk og blomst skæres af. 
Jeg skræller ingefær og citronen. 
Så er det bare med at få det gennem juiceren, og ud kommer den flotteste grønne juice. 


Hjemmelavet juice

Julegaven til min mand i år var en slowjuicer til vores kitckenaids køkkenmaskine. Han er vild efter juice, og jeg tænkte, at det må være meget sundere selv at lave sin juice.
Hold da op, hvor har vi brugt den meget. Vi laver for det meste to til tre slags juice ad gangen. Der er altid en, der er baseret på citrusfrugter, og den drikker vi til sidst. Jeg har læst, at juicer med citrusfrugter holder sig bedre. 


Sådan ser juiceren ud, når den er sat på maskinen:


Der er lidt arbejde med at gøre den ren. 
Juicen foran maskinen er en rødbedejuice. Vi har også prøvet med grønkål, fennikel, granatæbler, persille og meget mere. Det er en fantastisk måde at få brugt sine rester af frugt og grønt. 
Jeg har bestemt mig for at lægge opskrifter på juice på bloggen, for så kan jeg huske, hvordan vi lavede dem:)

torsdag den 7. januar 2016

Strik til Sebastian

Jeg har lavet lidt strikket babytøj til min nevøs lille dreng. Han er nu 7 måneder gammel, og han er bare så dejlig. 
















Hæklede dyr

I julegave fik jeg denne bog med hæklede dyr. 


Det er bare de sødeste dyr, man kan forestille sig. 

Jeg har hæklet to af dem. 

En kat

En elefant



onsdag den 6. januar 2016

Risotto med grønkål

I går fik jeg to grønkålsstokke. Skønt:) Vi startede med at lave grønkålsjuice, og brugte resten af den ene stok til grønkålsrisotto. Jeg havde set på morgen-tv, at de en dag lavede risotto med grønkål. 
Den anden grønkålsstok vil jeg bruge til grønkålssuppe. 



Til grønkålsrisottoen brugte jeg:

2 finthakkede løg
1 fed hakket hvidløg
25 g smør
2 spsk olivenolie
300 g risottoris
I dl hvidvin
1 L bouillon
100-150 g revet parmesanost

200 g finthakket grønkål
1 dl fløde - jeg brugte creme fraiche
100 g grofthakket grønkål

Jeg smeltede smørret og kom olivenolien i. Sauter løggene til de er klare. 
Kom risene i og sauter, til de har opsuget fedtet. 
Tilsæt hvidvin og kog dette ind. 
Bouillonen holdes varm i en gryde, så den er varm, når den tilsættes.


Tilsæt en deciliter ad gangen. Bouillonen skal koge ind, inden næste deciliter tilsættes. Rør af og til i risene. 
Sammen med den sidste deciliter bouillon, tilsættes den finthakkede grønkål, der er rørt op i fløde. Den grofthakkede kål tilsættes ligeledes, og risottoen koger lidt ind. 
Til sidst tilsættes den revne parmesanost. 

Som tilbehør og pynt til risottoen lavede jeg en grønkålssalat med hakket grønkål, et æble skåret i tynde skiver og valnødder. Som dressing hældte jeg olivenolie og æbleeddike over. På toppen kom der friskkværnet peber. 


Man kan sagtens spise denne risotto uden kød, men jeg havde frikadeller i fryseren, som smagte godt sammen med den.