I går så jeg en video i drivhusklubben Juliana, hvor en kvinde fra Thailand formerede roser på en anden måde end ved at skære en stikling af og sætte den i jorden. Jeg har i dag forsøgt at gøre hende kunsten efter.
Jeg valgte min hvide Karen Blixen rose, som står i drivhuset.
Det, første jeg gjorde, var at finde et "øje" på en gren fra i år. Grenen skal ca være på tykkelse med en lillefinger.
1/2 cm under øjet lavede jeg en ring rundt i barken. Ca 3 cm neden under ringen lavede jeg endnu en ring. Disse snit lavede jeg med en hobbykniv. Jeg brugte ligeledes hobbykniven til at lave et snit mellem de to ringe, og pille barken af mellem ringene.
I mens dette snit tørrede lavede jeg jorden. Jeg brugte rosenjord, men så og priklejord kan også bruges. Jeg blandede jorden med vand.
Herefter kom jeg jorden i en lille plastikpose og bandt for toppen. Jorden skal ca være 2 cm høj.
Herefter skar jeg plastikposen op midt på fra toppen og ned i bunden.
Nu vikles plastikposen omkring rosen, på det sted hvor barken er taget af.
Åbningen i posen er ind mod grenen, og der bindes stramt omkring posen.
Efter 4-6 uger skulle man begynde at se hvide rødder i plastikposen. Herefter skæres grenen lidt efter lidt af rosen.
Det bliver spændende at se om det lykkes:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar