tirsdag den 19. december 2017

Panna Cotta med kirsebær

I går skulle vi besøge gode venner, og vi skulle have dessert med.

På Valdemarsro.dk havde jeg set en meget julet dessert, og da det nu var d. 18.12, måtte det jo godt været lidt julet.

Panna Cotta med kirsebær

Til 5 personer

1/2 l piskefløde
40 g sukker
1/2 vaniljestang og 1/2 tsk vaniljesukker. Det bedste ville være en hel vaniljestang, men vaniljestængerne er steget til det femdobbelte i pris, så den anden halvdel skal bruges til risalamanden juleaften:-)
3 blade husblas
skallen af 1 citron

Læg husblas i blød i koldt vand.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og vend dem med sukkeret.
Kom fløde, vanilje, sukker, vaniljestangen og citronskal i en gryde og varm op til kogepunktet.
Tag gryden af varmen og klem vandet ud af husblasset.
rør husblaset ud i den varme flødeblanding.
Hæld flødeblandingen gennem en sigte ned i 5 glas og stil dem i køleskabet.

Nu laves kirsebærgeleen.
2 1/2 dl kirsebærsauce - jeg brugte en økologisk kirsebærsauce, men man kan selvfølgelig også selv lave en.
1 blad husblas.

Læg husblas i blød i koldt vand.
Varm kirsebærsaucen til kogepunktet og vrid vandet af husblaset, før den røres ud i den varme kirsebærsauce.
Køl saucen til stuetemperatur før den hældes over de 5 glas med panna cotta.

Super lækker dessert, der let kan laves dagen før. Den er også let at tage med, hvis man skal have en dessert med til en sammenkomst.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar