søndag den 13. november 2016

Chilipasta

De sidste røde chilier fra drivhuset lavede jeg i chilipasta. 
For mig er det sværeste at gøre chilierne rene, da det generer mine hænder og jeg får hoste af det. Jeg bruger derfor plastikhandsker. Hosten er der ikke noget at gøre ved. 
Chilierne vaskes og hakkes fint, blendes. 


Jeg brugte ca 500g røde chilier. 
1/2 dl æblecidereddike
1/2 dl vand
1/2 spsk salt
1/2 spsk rørsukker
1/2 dl olivenolie

Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges i ca 20 min. 
Pastaen hældes på skoldede glas, og der hældes olivenolie over, så det dækker. 


Gratineret sweet potatoes med spidskommen

Sweet potatoes er en ret, som vi er meget glade for i vores familie. Vi har lært at spise sweet potatoes hos min bror i USA. 

Jeg brugte
Ca 1/2 kg skrællede sweet potatoes
2 løg
2 hvidløg

Sweet potatoes skæres i tern og koges sammen med løg og hvidløg. Jeg har lige fået en dampovn, og dampede det i den, men det kan lige så godt koges i en gryde med vand. Koges i ca 20 min, og hæld derefter vandet fra. 

Blend sweet potatoes, løg og hvidløg. Tilsæt salt, peber og spidskommen. 

Kom mosen i et ildfast fad og kom cheddarost over mosen. 
Sæt fadet i ovnen, evt under grill, indtil osten er smeltet og taget lidt farve. 

Gratineret sweet potatoes kan serveres til mange forskellige kødretter. 


Kreolsk mørbrad med mangosalsa og sweet potatoes.

I aftes lavede jeg en hovedret, som jeg aldrig har prøvet at lave før. Krydderierne var anderledes. Jeg skulle bruge five spices, men det kunne jeg ikke skaffe her i byen, så jeg blandede selv krydderierne og mortede dem. Opskriften jeg tog udgangspunkt i, havde jeg fundet på http://go.tv2.dk/opskrifter/soul-food-creolsk-svinemoerbrad-mangosalsa-og-gratinerede-sweet-potatoes-med-spidskommen

Krydderblandingen, til at smøre de to mørbraden ind i, bestod af:

2 -3 stjerneanis, såvel skal som kerner mortes
1spsk fennikelfrø
1/2 spsk stødt kanel
1/2 spsk Cayennepeber
1 spsk paprika
1/2 spsk stødt nelliker
Salt
Peber

Alle krydderierne mortes og smøres på de afpudsede mørbrad. 
Lad kødet trække i køleskabet i nogle timer. 

Lav en mangosalsa af
2 mangoer i små tern
2 fintsnittede forårsløg
1/2 fed finthakket hvidløg
Finthakket frisk chili (jeg brugte 2 starfish chilier)
2 finthakkede tomater, hvor kernerne er taget ud
1 stor håndfuld mynte, finthakket
Saften af 1 citron
2 spsk sød chilliesauce

Bland alle ingredienser. 

Steg de to mørbrad på panden, og steg dem videre i ovnen i ca 10 min. 

Mørbraden skæres i tykke skiver, og mangosalsaen hældes over. 


Til retten serveres gratineret sweet potatoes. Se opskrift under tilbehør. 


Krabbesalat

I går aftes lavede jeg Krabbesalat af nogle krabber, som jeg havde i fryseren. Jeg pillede kødet ud af 7-8 rimelig store krabber.

Kødet blandede jeg i 1 dåse flødeost og tilsatte saften af 1 lime, klippet dild, salt og peber. 

Jeg arrangerede salaten på feldsalat og pyntede med dild. Til krabbesalaten serverede jeg et godt brød. 

Der er nok til forret til 8 personer.


tirsdag den 8. november 2016

Baby - syning

Der har også været i gang i symaskinen. Det her er, hvad jeg har lavet til vores lille barnebarn.








Der er også produceret nogle ting i patchwork:




Og nogle julegaver er der også lavet:






















Baby - strik

Vi er så heldige, at vi er blevet farmor og farfar d. 4.11 til en dejlig lille pige. Jeg har lavet en del ting til hende. Ja så meget, at jeg har afleveret det hver uge. Det ville virke for overvældende at aflevere det på en gang;)

Her er nogle af de strikkede ting:


Et svøb med hulmønster


Små filtede futter


Den mindste lille undertrøje/vest man kan forestille sig


Et helt sæt med trøje, bukser og hue


Fin lille kjole med hulmønster


Hue, vanter og krave med snoninger


En varm trøje med hætte

Der er en del mere. Det kommer senere:)