lørdag den 28. maj 2016

Rabarbertrifli

Noget af det første, der kommer om foråret er rabarber. Jeg elsker alle former for rabarber, men især rabarberkompot smager fantastisk. I år har jeg lavet den traditionelle rabarber, markroner og flødeskum til en Rabarbertrifli. 
Min mor lavede ofte trifli til dessert. Om sommeren var det Rabarbertrifli og om vinteren svesketrifli. 

Jeg brugte en rabarberkompot, som der er opskrift på et andet sted på bloggen. 
Markroner
Flødeskum
Creme

Opskrift på cremen, som jeg har fundet på www.foodfanatic.dk

  • 31/2 dl mælk + 1/2 dl
  • 1 dl fløde
  • 70 g sukker
  • 30 g majsstivelse
  • 1/2 vaniljestang
  • 4 æggeblommer (pasteuriserede)
31/2 dl mælk og fløden kommes i en gryde sammen med vanilje og vaniljestangen. Det bringes i kog. 
Rør 1/2 dl mælk, sukker, majsstivelse og æggeblommer sammen i en skål. 

Pisk denne blanding i den kogende mælk. Varm cremen til den bliver tyk. Køl cremen af. 

Saml triflien lagvis enten i en stor skål eller i individuelle glas. 
Først et lag rabarber, så markroner og dernæst creme. Gentag rækkefølgen og slut af med flødeskum. 
Pynt evt med mandler ristet på panden. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar