De rabarber, vi har i haven, er fra mine forældres have på Solbakkevej i Thisted. Det er dejlige små søde vinrabarber.
Jeg laver rabarberkompot flere gange om året.
Det er forskelligt, hvordan jeg laver det. Nogle gange laver jeg det i ovnen, og andre gange koger jeg det.
Jeg bruger:
11/2 kg rabarber
Ca 750 g sukker
1 stang vanilje
Vask rabarberne og skær lidt af det nederste væk. Ikke for meget for den nederste del smager fantastisk. Skær rabarberne i stykker af 2-3 cm.
Bland sukker og rabarber og lad det stå og trække i nogle timer.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Kom korn og stang ned til rabarberne og bring gryden i kog.
Kog ca 10 min.
Rabarberkompotten skal stå i køleskabet, og den kan holde sig i rimelig lang tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar