søndag den 29. maj 2016
Rabarberkompot
Rabarberkompot er noget af det første, man kan lave om foråret. Det smager dejligt til desserter, men også som tilbehør til varme retter. Der er ikke noget bedre end varme frikadeller, rugbrød og rabarberkompot.
De rabarber, vi har i haven, er fra mine forældres have på Solbakkevej i Thisted. Det er dejlige små søde vinrabarber.
Jeg laver rabarberkompot flere gange om året.
Det er forskelligt, hvordan jeg laver det. Nogle gange laver jeg det i ovnen, og andre gange koger jeg det.
Jeg bruger:
11/2 kg rabarber
Ca 750 g sukker
1 stang vanilje
Vask rabarberne og skær lidt af det nederste væk. Ikke for meget for den nederste del smager fantastisk. Skær rabarberne i stykker af 2-3 cm.
Bland sukker og rabarber og lad det stå og trække i nogle timer.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Kom korn og stang ned til rabarberne og bring gryden i kog.
Kog ca 10 min.
Rabarberkompotten skal stå i køleskabet, og den kan holde sig i rimelig lang tid.
lørdag den 28. maj 2016
Rabarbertrifli
Noget af det første, der kommer om foråret er rabarber. Jeg elsker alle former for rabarber, men især rabarberkompot smager fantastisk. I år har jeg lavet den traditionelle rabarber, markroner og flødeskum til en Rabarbertrifli.
Min mor lavede ofte trifli til dessert. Om sommeren var det Rabarbertrifli og om vinteren svesketrifli.
Jeg brugte en rabarberkompot, som der er opskrift på et andet sted på bloggen.
Markroner
Flødeskum
Creme
Opskrift på cremen, som jeg har fundet på www.foodfanatic.dk
- 31/2 dl mælk + 1/2 dl
- 1 dl fløde
- 70 g sukker
- 30 g majsstivelse
- 1/2 vaniljestang
- 4 æggeblommer (pasteuriserede)
31/2 dl mælk og fløden kommes i en gryde sammen med vanilje og vaniljestangen. Det bringes i kog.
Rør 1/2 dl mælk, sukker, majsstivelse og æggeblommer sammen i en skål.
Pisk denne blanding i den kogende mælk. Varm cremen til den bliver tyk. Køl cremen af.
Saml triflien lagvis enten i en stor skål eller i individuelle glas.
Først et lag rabarber, så markroner og dernæst creme. Gentag rækkefølgen og slut af med flødeskum.
Pynt evt med mandler ristet på panden.
Abonner på:
Opslag (Atom)