mandag den 12. februar 2018

Tøj til Anna

Så er der gang i symaskinen igen.
En kjole lavet efter et mønster fra Jubel & Baluba. Kjolen hedder Jubel-kjolen.
Jeg har mønster helt op til 9 år, så det er en model, jeg kan lave flere af i årene fremover. Der er også mulighed for at ændre på detaljerne undervejs. Nederdelen er en hel sol, så der er masse af vidde.


Desuden er jeg i gang med at sy 3 par leggings. De sorte og de ternede er lavet af stof fra Mettes aflagte nederdele. Det er da både billigt og sjovt.


Olivenbrød

Det er lang tid siden, jeg første gang lavede disse olivenbrød. Jeg troede faktisk, at jeg havde lavet et indlæg om dette velsmagende olivenbrød. Det havde jeg altså ikke, så derfor laver jeg et indlæg nu, da jeg bagte to brød i dag.

Til dejen brugte jeg:

1 pakke gær
6 dl vand
1 dl olivenolie
2 tsk groft salt
2 dl tykmælk - jeg brugte min egen hjemmelavede yougurt
ca 800g hvedemel - jeg brugte både Ølandshvede og økologisk hvedemel


Gæret opløses i det lunkne vand.
Tilsæt salt, olivenolie og tykmælk.
Til sidst blandes melet i. 
Rør dejen godt sammen og lad den hæve i 1 time.

Del dejen i to og rul hver del ud i en rektangel.
Fordel oliven og revet ost på dejen.


Rul dejen sammen på den lange led og form brødet som et stort horn.


Lad brødene hæve 1/2 time.
Bag brødene i en 220 grader varm oven ca 25 min.


2 flotte brød, der smager fantastiske til mad, men også til diverse oste.