søndag den 12. marts 2017

Hjemmelavet youghurt

Til yoga snakkede jeg med en, der lavede sin egen youghurt. Det har jeg prøvet før, men den youghurtmaskine, jeg brugte dengang, kunne ikke rigtig holde den rigtige temperatur. Derfor bestilte jeg en ny maskine hjem, og så var jeg klar til hjemmelavet youghurt. 
Maskinen ser sådan ud

Der er 7 små glas i den, og temperaturen sættes på 42 grader. Youghurten skal stå i 12 timer. 
Varm 1 L økologisk skummetmælk eller anden økologisk mælk op til kogepunktet. Køl mælken ned til højst 42 grader. Det gør ikke noget, at mælken er lidt koldere, men ikke under 37 grader. Bland 11/4 dl youghurt i mælken og hæld den i de syv glas. Placer glassene i maskinen og start den. 

Efter de 12 timer sættes glassene i køleskabet med låg på.

Spis Youghurten til morgenmad med hjemmelavet musli, bær, syltetøj eller lignende


Super lækker morgenmad. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar