søndag den 12. marts 2017

Hjemmelavet youghurt

Til yoga snakkede jeg med en, der lavede sin egen youghurt. Det har jeg prøvet før, men den youghurtmaskine, jeg brugte dengang, kunne ikke rigtig holde den rigtige temperatur. Derfor bestilte jeg en ny maskine hjem, og så var jeg klar til hjemmelavet youghurt. 
Maskinen ser sådan ud

Der er 7 små glas i den, og temperaturen sættes på 42 grader. Youghurten skal stå i 12 timer. 
Varm 1 L økologisk skummetmælk eller anden økologisk mælk op til kogepunktet. Køl mælken ned til højst 42 grader. Det gør ikke noget, at mælken er lidt koldere, men ikke under 37 grader. Bland 11/4 dl youghurt i mælken og hæld den i de syv glas. Placer glassene i maskinen og start den. 

Efter de 12 timer sættes glassene i køleskabet med låg på.

Spis Youghurten til morgenmad med hjemmelavet musli, bær, syltetøj eller lignende


Super lækker morgenmad. 




Tapas

Det var oplagt at lave tapas til vores gæster, da vi havde taget lufttørret skinke fra en sortfodsgris og chorizo pølse med hjem fra vores golfferie i Spanien.
Menuen bestod af:

1:
Butterdejshapsere med diverse oste, oregano og langtidsbagte tomater. Opskriften findes på bloggen under snacks. 

2:
Rejer i flødeost. Rør lidt mælk i flødeosten, tilsæt citronsaft, cayennepeber, salt og peber, rør derefter rejer og klippet purløg i. 


3.
Dadler i svøb. Tag stenene ud af dadlerne, kom gedeost i og vikkel bacon udenom. Steges i ovnen i ca 10 min ved 200 grader. 


4:
Fad med tørret skinke, chorizo og porchette mm.
Den lufttørrede skinke fra sortfodsgris smørres med hvidløgsost og basilikum blade lægges i, før de rulles sammen og tandstikker holder sammen på rullerne.
Chorizo pølse placeres på en terning af vensysselost med et basilikum blad imellem. Øverst en cherrytomat. Det hele holdes sammen med en tandstikke.
En Skive porchettamed hjemmelavet ramsløgspesto.

Se opskrift andet sted på bloggen. 
Fadet pyntes med basilikum blade, cherrytomater og oliven. 

5:
Youghurtkugler med olivenolie, basilikumblade og oliven. 
Jeg laver selv youghurt. Beskrivelse af det et andet sted på bloggen. 
Youghurten hældes på kaffefiltre og stilles koldt et døgns tid. Vallen løber fra. 

Youghurten formes til små kugler. 
Drys kuglerne med salt og peber og anret dem på et fad med oliven, basilikum blade og hæld olivenolie over. 

6:
Barbecue kyllingelår med blomkålsmousse og cashewnødder.
Jeg lavede en barbecuesauce, som jeg marinerede kyllingelårene i. De kan sagtens stå nogle timer i køleskabet. 

Til barbecuesaucen blandede jeg:
3 spsk Tomatpure
3 spsk Soyasauce
1/2-1 spsk Røget paprika
1/2 spsk Paprika
1-2 dl Olivenolie
2 fed Presset hvidløg
3 spsk Farin 
1 spsk Honning
Salt
Peber
1/2 Citron

Kyllingelårene steges i ovnen i ca 40 min. 

Jeg kogte et blomkål, der var skåret i buketter. 
Vandet hældes fra og blomkålen dampes godt. 
Blend med 50 g smør og 1/2 dl fløde. Tilsæt salt og peber. 

Cashewnødderne ristes på en tør pande. 

Anret kyllingelår  på blomkålsmousse og drys med nødder. 

7:
Diverse oste med dadler, vindruer og melonkugler

8:
Napolionskager. Opskrift andet sted på bloggen.