Vi fløj fra Chicagi til San Francisco, hvor vi overnattede en nat på Vagabond Inn, der lå meget tæt på lufthavnen. Det var et udmærket hotel med en ok morgenmad. Udsigten var til fly, der landede, derfor også lidt flystøj.
Næste formiddag skulle vi flyve til Hawaii. Einars store drøm om Hawaii skulle opfyldes.
Flyveturen gik over Stillehavet. Der var knap 5000 km, og det skulle tage godt 5 timer, men flyveren var 1 time hurtigere. Det er første gang, vi har prøvet det:) Det er meget specielt at lande på en ø så langt væk fra fastlandet. Alt skal flyves eller sejles derud. Det er måske derfor, at alt er dyrt. Det er danske priser på restauranter.
Vi landede på Maui, og turen fortsatte til Big Island. Det var kun 1/2 times flyvning.
Vi skulle bo på Waikoloa Beach Resort. Det er et kæmpe stort Hilton Resort med 4 swimmingpools, strand til snorkling og andre vandaktiviteter. Et sted var der delfiner, som man kunne svømme med.
Man kunne selvfølgelig gå rundt på resortet, men der kørte også tog, og der sejlede en båd rundt på de mange kunstig anlagte kanaler.
Der var vand overalt med flotte vandfald og masse af fisk. Det var virkeligt et utroligt flot anlagt Resort, men efter min mening for stort.
Hvis man var sulten kunne man vælge at spise på en af de mange forskellige restauranter.
Værelserne var store, og vi nød selvfølgelig den luksus, det var at bo der.
Big Island er den ø, der har flest aktive vulkaner. Alle øerne på Hawaii er opstået ved vulkanudbrud og består derfor af lava.
Det er nemt at se, hvor gammel lavaen er. Det yngste er ubevokset og helt sort.
Det næstyngste er bevokset med græstotter
Herefter er det små buske mm. Andre steder er der træer, og man kan se, ar lavaen har været der i millioner af år. Det er nok det mest fantastiske ved Hawaii, at der er så mange forskellige biotoper.
Vi var på to lange ture øen rundt. Den første gik over Waikoloa og tværs over øen på hwy 200. Man kører mellem øens 2 største vulkaner. Man kom højt op, og der var lava så langt øjet rakte. Nogle steder var der dog bakker, som lavaen var løbet udenom. De var grønne med græs, da lavaen her var ældre.
Nogle steder var der offersteder, hvor der var lagt glomster, mønter, skaller, sten mm. Temperaturen blev koldere og koldere, jo højere man kom op. Vi var vist helt nede på 17 grader;)
Da vi kom til den anden side af øen, var der regnskov og helt grønt. Vi kom til Hilo, der er øens største by. Her fra kørte vi nordpå langs kysten. Vi så fandfaldet Rainbow falls, i den vi kørte op til Tropical Botanical Garden. Det var mit ønske, og det var også fantastisk. Den botaniske have lå inde mit i regnskoven, og der var utrolig mange forskellige planter. Alle de grønne planter vi har som stueplanter voksede vildt ude i naturen.
Orkideer og andre eksotiske blomster var der også i store mængder.
Vi brugte lang tid til at gå rundt i den flotte regnskov, før turen gik videre nordpå. Planen var at finde en god restaurant til frokost. Det var ikke nemt, da det er et ret øde område. Vi nåede næsten helt hjem, inden vi kom til et sted, hvor vi kunne få fisk til frokost. Vi spiste næsten ikke andet end fisk og skaldyr til alle måltider. Lige noget der passede mig:)
Den anden dagstur vi var på gik sydpå til Hawai'i Volcanoes National Park. Det var en tur, der gik den anden vej rundt om øen.
Det var igen en hel anden oplevelse, da vi kom til kaffeplantager og stejle bjergsider. Vi gjorde holdt ved en lille restaurant med en fantastisk udsigt og omgivet med kaffeplantager. Det er den kendte Kona kaffe, der kommer herfra.
På turen kom vi også forbi marker med macadamia nødder.
Vi gjorde et stop ved Punalu'u Beach Park. Det var en speciel oplevelse, da stranden var hel sort. Sandet var lava.
Det var her, de grønne havskildpadder kom op på stranden. Vi så dem dog kun ude i vandet.
Nu gik turen videre til dagens mål Volcanoes National Park. Det var her øens eneste aktive vulkan var. Vi så dette kæmpe område med lava og vulkankrater.
Vi kørte rundt i nationalparken og så forskellige ting. Nedenstående billede er lidt specielt, da man kan se lavaen ud over vejen.
Vi var også nede i en tunnel, der var lavet af lavaen.
Frokosten fik vi i byen Volcano. Det var nok noget af det bedste mad, vi fik på hele turen.
På turen hjem kørte vi over Hilo og Hwy 200.
Vi besøgte Big Island Iben, da vi skulle hjem fra Hawaii. Vi skulle tilbringe en nat i Kona, inden turen gik til San Francisco. Vi boede på et lille hotel i Kona. Det var en lille lejlighed. Kona er en lille hyggelig by med masse af miljø. Vi spiste på Huggos, der har 2 restauranter. Den ene lidt finere og dyrere end den anden. Der var live musik. Meget meget hyggeligt.
Det var her min søde bror købte den flotteste og særdeles velduftende blomsterkrans til mig:)