I år har vi fået en større pumpe, og det skulle være lettere at holde den og vandet rent. Vi kan nu pumpe og gøre pumpen ren uden at skille den ad.
Vi startede med at tømme dammen for det meste af vandet. Meget af vandet rensede vi og gemte i regnvandsbeholdere, så det kunne komme tilbage i dammen. Det er ikke godt at skifte alt vandet på en gang.
Jeg havde lånt naboens vaders, så jeg måtte ud i bassinet. Alt levede -guldfisk, guldfiskeyngel, salamandere blev taget op i en spand.
Det var et stort arbejde at gøre plastikdugen ren. Jeg brugte en isskraber.
Det var en eftermiddags arbejde før fiskene igen kunne svømme rundt i klart vand. Nu håber jeg bare på at vandet fortsætter med at være klart:)